Geranium – en dejlig sensommeroase

To honour my mom and dad I have decided to publish this post in both Danish and English – inspired by my blogger friends Laurent and recently discovered Julot who both post reviews in two different languages.

The English version is available here.

For fuldt at takke min mor og far har jeg valgt at skrive en dansk udgave af min Geranium-oplevelse.

Jeg har nogle søde forældre. De kender mig. Rigtigt godt endda, for de vidste præcis hvilken gave der ville glæde mig allermest: God mad på en lækker restaurant.

Til min fødselsdag havde min mor printet forsiden af Geraniums website ud I farver og skrevet på papiret “Frokost med mor”. Vi valgte datoen den 20. september til vores lille mor-datter udflugt. Tænk at jeg virkeligt skulle spise på denne allerhøjest værdsatte Geranium. Det var en uventet gave.

Geranium, der åbnede i april i år, ligger meget smukt på kanten af Kongens Have I et lille hus med sildebensparket og sprossede hvide vinduer, der vender ud mod haven og som folk passerer forbi til fods og på cykel. Den meget venlige Søren Ledet, der er partner og den ene køkkenchef i etablissementet (Rasmus Kofoed er den anden) fortalte os, at det originale hus blev bygget i 1623 af Christian 4. så han på sine slentreture rundt i Rosenborg Slotshave kunne få sig en lille forfriskning, når han trængte til det. Huset nedbrændte i en af brandene, som hærgede København i 1800-tallet og blev herefter genopbygget omkring 1770. Der har altid været en eller anden form for beværtning i huset.

Appetizer

Appetizer’en var en lille herlighed af kongekrabbe med en blomkålscreme, hyldebær og hybenrosenblade. Duften af disse blade sendte mine tanker til gåture langs vandet ved mit sommerhus, hvor frodige hybenbuske frister med deres modne orange og røde bær og sødlige parfume.

Syrligheden I de små hyldebær passede fint sammen med det søde krabbekød, og den let bitre samt tandfaste kål balancerede appetitvækkeren til perfektion. En fornem start på denne gastronautiske rejse og med et nip af en dejlig 2005 Viré-Clessé, som jeg desværre har glemt producenten på, kunne jeg læne mig tilbage i stolen, blød af læderbetrækket og tegnet af Arne Jacobsen, min favoritarkitekt, og blot hengive mig.

Sikken meget plads at bruge til at beskrive blot en lille mundhapser. Sagen er, at jeg havde læst en god håndfuld henførte og skamrosende anmeldelser (Allans for eksempel) af stedet, som naturligvis havde givet mig høje forventninger. Jeg frygtede dog, at Geranium ikke kunne leve op til disse forventninger ligesom Allan oplevede det, da han besøgte noma. Jeg ønskede mindst af alt at blive skuffet, fordi hvordan kan man overhovedet tillade sig at blive skuffet, når man får mulighed for at blive bespist og begavet af en restaurant som denne, der præsterer så høj køkkenjonglering, topkvalitetsprodukter og ja – you name it. Nej vel?

Da jeg gik ind af døren i Kronprinsessegade havde jeg derfor forsøgt at glemme alt hvad jeg hørt, set og læst om Geranium. Jeg var edderspændt.

Det smukke lokale, blomsterne og olielampen på bordet, lyset, vinen, appetitvækkeren og I det hele taget stemningen i rummet gjorde at jeg kunne slappe helt af og indstille alle mine sanser på oplevelseskanalen: Krabbehapseren var fremragende. Jeg var sikker på, at dette ville blive godt!

Første ret: Kammuslinger
2005, Viré-Clessé, Bourgogne, Frankrig

Kammuslinger med mayo, rødbede, skovsyre, friske hasselnødder, et brombær og en lille sovs på jomfruhummer. Meget lækkert og sammensætningen af nødder og kammuslinger var eminent. Sødme og fyldighed i en skøn forening. Hvad angår mayonnaisen, så ville retten have været perfekt også uden den.

Havtaske med løg, græskar, krondild og græskarsuppe
2002 Domaine Zind Humbrech, Heimburg, Alsace, Frankrig

Tjeneren kom med to store tallerkener med hver et lille hul I midten som præsenterede et par havtaskestykker, løg (blancheret eller let svitset) samt små græskartern. Dernæst fyldte hun hullet med den gule græskarsuppe. Endnu en delikat servering, suppen var meget fyldig og intens i smagen og næsten på kanten til at bedøve den delikate fisk, som manglede en lille smule salt. Måske ville lidt salt, som ikke var at finde på bordet, forstærke havtaskens smag og dermed markere den klarere overfor græskarsuppen.

Humbrecht’en var jeg helt vild med. Duft af petroleum og sødmefyldte mimoser, intens og parfumeret frugtsmag balanceret af syre og struktur. Et fint selskab til græskaret.

Marsk lam med jordskokker, spidskål, lammenyre og kartoffel-chioffonade
2005 Trapet Père et Fils, Marsannay, Bourgogne, Frankrig

Jeg bliver nødt til at være helt ærlig og blot sige at dette stykke lammefilet er det bedste jeg har smagt. Nogensinde. Jeg var helt overrumplet og havde til dato aldrig forestillet mig at lammekød kunne være så smagfuldt, altså at smagen af kød kunne være så fyldig, så intens og så uhyre lækker og stegt til perfektion og næsten rå i midten. Hvis du nogensinde får chancen for at smage Marsk lam må du love mig at gøre det. Wauuw!

Grøntsagerne som akkompagnerede, var også dejlige. Jeg elsker jordskokker, så jeg var henrykt. Også selvom indmad ikke er min favoritspise, for nyren havde faktisk en berettigelse på denne tallerken. Den kraftige og karakteristiske jernagtige smag tilførte retten struktur og perspektiv og sørgede for at totaloplevelsen ikke blev for vammel af intensitet, sødme og fylde. Men det lam dér? Jeg må repetere: Vanvittig lækkert!

Rødvinen jeg fik til var en ung Bourgogne fuld af potentiale, let men rig på tannin, god fyldighed og duft som igen reklamerede petroleum, en elegant og varig eftersmag. Jeg kunne virkeligt god lide den og forsvandt nærmest mentalt af at stikke min næse I glasset og inhalere denne fantastiske Pinot Noir frugt.

Danske oste
2004, Domaine de Bablut, Coteaux de L’Aubance, Frankrig og en
P.X. Piedra Luenga, Spanien

De fire oste var alle danske og blev serveret med syltede grønne tomater, som fungerede fint til ligesom vinen, to slags, en sirupsagtig og lækker P.X.’ til blåskimmelosten, der var ret tør i konsistensen og den af dem jeg syntes bedst om. Den lyse Bablut havde det lidt svært med de smagfulde oste som næsten dominerede vinen.

Hvid chokolade, blåbær og lakrids
2006, Rudolf Trossen, Madonna Auslese, Mosel-Saar-Ruwer, Tyskland

Skønne farver af pink, violet, blå, gul og orange som følges ad I vinens etikette og desserten kolorit. Friske og tørrede blåbær, blåbærsorbet, en creme af hvid chokolade, mynteblade og rålakrids, der blev revet henover tallerkenen. En meget smuk dessert, hvor lakridsen kun blev diskret antydet I eftersmagen, på same måde som chili der først træder frem efter nogle sekunder i munden. Vinen dertil overlod intet til fantasien.

Prøv en gang at se, hvorledes knivens blad balancerer med spidsen af bladet ned mod bordet. Dette er genialt designet af svenskeren Vivianna Torun Bülow-Hübe for bare 10 år siden og fabrikeret af George Jensen. Bestikket har tyngde og er dejligt at spise med og for mig var det en lille ekstra ting der løftede totaloplevelsen af denne frokost.

Betjeningen var kompetent, sød og fuld af god humor som jeg sætter stor pris på. Hos Geranium skiftes servietten, min kæphest, ved hvert toiletbesøg, men to gange fik vi ikke doneret en ny. Jeg nævnede det ikke anden gang, fordi jeg på det tidspunkt var nået til kaffen og min mor var sød nok til at lade mig låne et hjørne af sin.

Indretningen af restauranten og designet af stedet er vidunderligt. Lyset og brug af diskrete farver der reflekteres: grå duge og rullegardiner, den (eneste) kraftige grønne farve på Geranium-skiltet og de spraglede og grønne lamper, køligheden, de sorte stole og tunge duge i tre lag, som næsten rører gulvet. Rummet indgyder ro, og det er skønt blot at være tilstede. Geranium har en plads i mit hjerte ikke blot på grund af maden men også for at sætte fokus på dansk design.
Åh for resten, hvorfor fik vi ikke muligheden for at smage lidt geranium?

Tak, Søren!
Tak mor og Sergio.